Poxo.dk Logo

Vand i en krisesituation: Sådan forbereder du dig

I en krise er vand en af de vigtigste ressourcer, du kan have på lager. Uanset om det er på grund af naturkatastrofer, krig, eller hacking angreb, kan adgangen til rent vand hurtigt blive begrænset. Derfor er det essentielt at forberede sig på at kunne håndtere din private vandforsyning, når almindelige systemer svigter.

Her er, hvad du skal vide, og hvordan du bedst kan sikre dig selv og din familie.

Hvorfor vand er essentielt i krisetider?


Vand er livsnødvendigt – det er nødvendigt til at drikke, lave den frysetørrede mad og til sanitære formål. Uden adgang til rent vand kan hygiejne og sundhed hurtigt blive et problem. I en krisesituation er det vigtigt at kunne opretholde en stabil vandforsyning, selv når normale kilder som vandværker bliver utilgængelige.

Hvor meget vand bør du opbevare?


En god tommelfingerregel som beredskabsstyrelsen anbefaler er at have mindst 3 liter vand pr. person pr. dag i dit hjemmelager. Dette dækker både drikkevand og vand til madlavning og sanitære formål. I tilfælde af længerevarende kriser bør du sigte efter at have nok vand til at dække behovet for mindst tre dage, men det er ideelt at have vand opbevaret i længere perioder, især i en langvarig krise.

Her er et hurtigt regneeksempel:

  • 1 person: 3 liter om dagen x 3 dage = 9 liter.
  • Familie på 4 personer: 9 liter x 4 personer = 36 liter for 3 dage.

Dette tal kan justeres afhængigt af specifikke behov, som f.eks. små børn, syge personer eller dyr, som også kræver vand.
Vores MF-beredskabskasse indeholder 3x 15 liter vanddunke pr. kasse hvilket er nok til din families hjemmeberedskab i mindst 3 dage.

Hvordan opbevarer man vand sikkert?

Vand opbevares bedst i tætsluttende, lufttætte beholdere for at forhindre forurening og forlænge holdbarheden. Vand på flaske har typisk en holdbarhed på 1-2 år, men vi anbefaler at du benytter den type vanddunke som vi sælger og overvejer at tilkøbe vandrensningstabletter til at rense vandet.

Tips til langtidsopbevaring af vand:

  • Opbevar vandet på et køligt, mørkt sted væk fra direkte sollys og varme for at forhindre, at det bliver forurenet.
  • Skift vandet ud regelmæssigt og evt. benyt vandrensningstabletter.
  • Brug vandbeholderne aktivt: Hvis du opbevarer store mængder vand til langvarig brug, så sørg for at have en passende metode til at filtrere og desinficere vandet i nødsituationer.
    Vandrensningstabletter: Disse kan bruges til at desinficere vand, men skal bruges i henhold til anvisningerne.

Hvorfor vandrensningstabletter?

Husk at bruge vandrensningstabletter korrekt

I hver pakke er der vedlagt en brugsanvisning som du bør læse inden brug.

Sædvanligvis anvendes vores vandrensningstabletter således at man tilsætter 1 tablet pr. liter vand en halv time før brug. Hvis vandet er synligt urent kan der være behov for at filter vandet først inden der tilsætte vandrensningstablet.

Vandrensningstabletter særlig gode at have såfremt man tapper sit eget vand på dunke når myndighederne oplyser at dette er en god idé. Hvis  vandet herefter f.eks. står på en hylde i et par uger, kan vandrensetabletten bruges til at mindske risikoen for at blive syg af de bakterier som kan udvikle sig i vand.

Privatlivspolitik

OK
unsplash